Et landsarrangement er en unik mulighed for hele familien til at få slappet af fra en stresset hverdag, få kørt dejlige ture i Land Roveren og ikke mindst møde nye mennesker med samme interesse.
Tilmelding
Klik på menupunktet Tilmelding for at tilmelde dig
Landsarrangement 2010.
12. juli 2010 var sidste frist for tilmelding og betaling, hvis du
skulle bruge strøm på campen og ville bo sammen med din
region.
Selvom fristen er overskredet, vil vi stadig forsøge at placere dig
sammen med din region.
Det er ikke længere muligt at bestille t-shirts.
Hvad er et landsarrangement i Dansk Land Rover Klub
?
En gang om året holder vi landsarrangement. Arrangementet
afholdes skiftevis i det østlige og vestlige Danmark og går på tur
mellem de tolv regioner klubben er inddelt i. I år er det Region
Sydsjælland som har fornøjelsen.
Et landsarrangement kan vel bedst sammenlignes med en uges
campingferie, hvor feriens primære fokus er på Land Rovere og de
gode oplevelser man kan have med sådan et køretøj - og andre
mennesker med samme interesse.
Et landsarrangement er for hele familien. Der plejer at deltage
omkring 200 familier og de færreste får lov til at passe sig selv.
Børnene plejer meget hurtigt at finde nye kammerater og vi har
altid været gode til at tage godt imod nye folk.
I år skal vi bo på en mark - i telt eller campingvogn. Der er
strøm, vand, toiletter og badefaciliteter. Der er hoppeborg og
ponyridning til børnene - foruden alt det de selv finder på. Der er
en stor hal med borde, bænke, musik og en velassorteret bar, hvor
vi - mest om aftenen - kan mødes med nye spændende mennesker - hvis
man altså ikke bruger aftenen med en god kop kaffe nede i
camp-området.
Og ugen igennem er der masser af aktiviteter som man deltage i,
kigge på, eller lade være. Man bestemer selv.
Hvad skal vi lave?
Vi skal mødes en masse mennesker og have det rart sammen. Og så
skal vi selvfølgelig ud og køre i vores Land Rovere.
Der vil blive arrangeret greenlaningture, dvs. køreture på let
fremkommelige - oftest kønne - veje. Her kan alle være med.
Der vil også blive masser af terrænkørsel - både for dem som er
hardcore og for nybegynderne.
Vi har lejet Kulsbjerg øvelsesterræn ved Vordingborg og har pt.
også en lille grusgrav til vores rådighed.
Der bliver normalt afholdt en række konkurrencer ved et
landsarrangement. De fleste konkurrencer kan alle være med til. Det
er ikke sikkert at man vinder, men evnerne behøver ikke at være i
top for at deltage.
Hvem møder man på et landsarrangement ?
Du vil møde sjove, skøre, mærkelige, spændende, irriterende, rare
og glade mennesker. Land Rover-folket er en broget skare. Alene i
Region Sydsjælland kan vi præstere bankmænd, skolelærere,
mekanikere, operasangere, skraldemænd, elektrikere,
folketingsmedlemmer, it-folk, optikere, maskinarbejdere, tandlæger,
tømrere og mange andre godtfolk.
Der er børn, unge, midaldrende og pensionister. Og hvem du end er,
så vil du nok møde nogen, som du kan få det sjovt sammen
med.